Skensved selskabslokale

Står du og mangler dit helt eget et selskabslokale, hvor du må medbringe egen mad og drikke? Så kan du leje vores selskabslokale i Lille Skensved 

I selskabslokalerne må der være max. 50 personer. De består af 2 rum; et lille lokale på 25m2 og et stort lokale på 60 m2 , et køkken, et køkkendepot, et depotrum med borde og stole, 3 unisex toiletter og 1 store toilet med pusleplads .

Køkkenet er fuldt udstyret med nyt service til 50 personer samt andet alm. køkkenudstyr. Der er 2 store køleskabe, 1 stort fryseskab, 2 ovne, 2 kaffemaskiner, og 1 industrivaskemaskine. Inventarliste kan fremsendes.

Lokalerne ligger i Lille Skensved, Højelsesvej 1B, ved siden af Skensved hallen. Man er velkommen til at køre ud og kigge; venligst tag hensyn, til evt. lejere. Ønsker man en fremvisning af lokalerne, kan man ringe til KNSC.

Priser

Depositum: kr. 2.000,-

Private
Weekend leje fredag til søndag: kr. 3.900,-
Dagsleje, mandag til torsdag: kr. 1.700,-

Foreninger og skoler
Weekend leje fredag til søndag kr. 3.200,-
Dagsleje, mandag til torsdag kr. 800,-

Tilkøbsmulighed
Rengøring: kr. 995,-
Leje af 10 viskestykker og 5 karklude: kr. 195,-

Priser inkl. el, vand, varme og rengøringsartikler

Hvordan finder jeg ud af om lokalet er ledigt?

Du kan skrive en mail til Køge Nord Sport Center på info@knsc.dk, med den ønskede dato og tidsrum. Herefter fremsender vi en lejekontakt og betingelser, som du udfylder og sendes retur.

Hvis den angivne lejeperiode er ledig, vil man modtage en booking bekræftelse pr. mail, og herefter en faktura med depositum.
Lejen opkræves ca. 30 dage før dit arrangement.

Væsentlige lejebetingelser

Man skal være over 30 år for at kunne leje selskabslokalerne, og dén person der skrives på lejekontrakten, skal være personligt til stede under hele arrangementet.

Lejes selskabslokalet til fester, hvor hovedparten af deltagerne er under 22 år, skal lejeren derudover være ædru.

Der er ikke musikanlæg i lokalerne. Lejeren må gerne selv medbringe det, men musik for åbne døre og vinduer er ikke tilladt efter kl. 23.00 af hensyn til naboer.

Der må ikke spilles musik på de udendørs arealer og længerevarende ophold udenfor selskabslokalet er ikke tilladt efter kl. 23.00.